Projektets opstart og tidsramme
Ved projektets start aftales en forventet tidsramme for projektets gennemførelse. Tidsplanen fungerer som en vejledende plan og ikke som en fast deadline.
Projektets fremdrift afhænger blandt andet af projektets kompleksitet samt kundens feedback og responstid. Forsinkelser i feedback eller ændringer i projektets omfang kan medføre justeringer i tidsplanen.
Betaling
Projekter kan kræve et depositum på 50 % af projektets samlede pris før arbejdet påbegyndes. Den resterende betaling faktureres ved projektets afslutning og skal være betalt inden levering af de endelige designfiler.
Alle fakturaer har en betalingsfrist på 8 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt. Rudbeck & Co. forbeholder sig ret til at suspendere arbejde eller tilbageholde leverancer ved manglende betaling.
En betalingsplan kan i nogle tilfælde aftales efter nærmere dialog.
Projektforløb og feedback
Projektets tidsramme aftales ved opstart og fungerer som en vejledende plan. Projektets fremdrift afhænger blandt andet af kundens feedback og responstid.
Kunden forpligter sig til at give feedback inden for rimelig tid. Eventuelle ændringer eller revisioner ud over det aftalte kan blive faktureret som ekstra arbejde.
Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig for at levere nødvendigt materiale, tekstindhold og information til projektet.
Manglende eller forsinket levering af materiale eller feedback kan påvirke projektets tidsplan og kan i visse tilfælde medføre ekstra omkostninger.
Ændringer i projektets omfang
Hvis projektets omfang ændrer sig undervejs – eksempelvis ved nye leverancer, ekstra opgaver eller større ændringer i designretningen – kan dette medføre en justering af projektets pris og tidsramme.
Godkendelse af design
Når kunden godkender et designforslag eller en designretning, betragtes dette som projektets godkendte udgangspunkt.
Ændringer efter en godkendelse kan medføre ekstra arbejde og kan blive faktureret særskilt.
Levering af filer
Ved projektets afslutning leveres de aftalte slutformater, eksempelvis logo-filer, grafiske elementer eller designmateriale.
Redigerbare arbejdsfiler (fx InDesign-, Illustrator- eller andre produktionsfiler) indgår ikke automatisk i leverancen, medmindre dette er aftalt på forhånd.
Arkivering af projektfiler
Rudbeck & Co. opbevarer projektfiler i en begrænset periode efter projektets afslutning. Det anbefales derfor, at kunden selv opbevarer de leverede filer forsvarligt.
Ophavsret og ejerskab
Alle skitser, koncepter og ubrugte designforslag forbliver Rudbeck & Co.’s ejendom.
Når fuld betaling er modtaget, overgår rettighederne til det endelige designmateriale til kunden.
Rudbeck & Co. forbeholder sig ret til at genbruge ubrugte idéer og koncepter i fremtidigt arbejde.
Billedrettigheder
Billeder, der anvendes i designoplæg, præsentationer eller mockups, kan stamme fra billedbanker eller andre licensbaserede kilder.
Rudbeck & Co. kan anvende billeder og mockups i præsentationer for at illustrere designets anvendelse i praksis. Disse billeder er ofte købt under licenser, som ikke kan overdrages til tredjepart.
Hvis billeder fra billedbanker ønskes anvendt i det færdige materiale, er det kundens ansvar selv at købe de nødvendige licenser hos den relevante billedudbyder.
Rudbeck & Co. kan oplyse, hvor billederne stammer fra, så kunden kan erhverve de nødvendige rettigheder.
Skrifttyper (fonts)
Skrifttyper anvendt i et designprojekt er underlagt gældende licensregler. Kunden er selv ansvarlig for at købe nødvendige fontlicenser, hvis skrifttyperne skal anvendes til redigerbar tekst på fx hjemmeside eller tryksager.
Varemærker og juridiske forhold
Rudbeck & Co. tilbyder ikke juridisk rådgivning i forbindelse med registrering af varemærker, ophavsret eller navnebeskyttelse.
Det er kundens ansvar at sikre, at virksomhedsnavne, produktnavne eller design kan anvendes lovligt og ikke krænker eksisterende rettigheder.
Rudbeck & Co. kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle juridiske tvister eller krav, der opstår i forbindelse med brugen af et navn, logo eller design efter projektets afslutning.
Portfolio
Rudbeck & Co. forbeholder sig ret til at vise det færdige arbejde i portfolio, på hjemmeside, sociale medier og i præsentationsmateriale, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Tredjepartsleverancer
Hvis et projekt involverer tredjepartsleverandører, såsom trykkerier, udviklere eller fotografer, er disse leverancer underlagt de respektive leverandørers vilkår og betingelser.
Fortrolighed
Begge parter forpligter sig til at behandle fortrolig eller følsom information, der deles i forbindelse med projektet, fortroligt.
Aflysning eller ændring af projekt
Hvis et projekt aflyses efter at arbejdet er påbegyndt, faktureres arbejdet forholdsmæssigt for det arbejde, der allerede er udført.
Hvis projektet aflyses efter præsentation af designforslag, refunderes tidligere betalinger som udgangspunkt ikke.
Uforudsete omstændigheder
Hvis Rudbeck & Co. ikke kan færdiggøre projektet på grund af sygdom eller andre uforudsete forhold, vil en rimelig del af projektets budget kunne refunderes.
Ansvarsbegrænsning
Rudbeck & Co. kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af brugen af designmateriale eller rådgivning leveret i forbindelse med projektet.
Ændringer af vilkår
Disse vilkår kan til enhver tid suppleres eller ændres ved skriftlig aftale mellem kunden og Rudbeck & Co.